Hvad er værdien af dine målerdata? What is the value of your meter data_DK_09-2017 Intelligent vandmåling handler om mere end korrekt fakturering. Business casen for at investere i intelligente målere og automatisk måleraflæsning er dog ofte kompleks, da værdien afhænger af, hvordan du anvender de data du får fra dine nye målere. Ved at splitte business casen op i mindre dele og udvælge områderne med størst potentiale, kan forsyningsselskaber foretage en mere nøjagtig og relevant beregning af de fordele, som hyppigere data kan levere. I løbet af det seneste årti, har vandsektoren gennemgået en rivende og omfattende udvikling. Denne transformation har øget kompleksiteten af forsyningsmedarbejderens arbejde betydeligt, men den har samtidigt medført en række hidtil uanede muligheder. Disse nye forhold repræsenterer et enormt potentiale for de vandforsyninger, der har redskaberne til at realisere det. Business casen i mindre dele Der er bred enighed om at (hyppigere) målerdata er en vigtig del af løsningen på mange af sektorens udfordringer, da data kan give gennemsigtighed – både i forsyningens daglige drift og i distributionsnetværket hele vejen til forbrugeren. Data bliver imidlertid først værdifulde, når man bruger dem – så hvordan udregner man den værdi, de kan skabe, for at retfærdiggøre investeringen? Mens nogle af fordelene ved automatiseret måleraflæsning er mere synlige end andre, kan den overordnede business case være svær at vurdere. Ved at splitte den op i mindre, mere håndgribelige dele får du mulighed for at kigge nærmere på de forskellige elementer i stedet for kun at plukke de lavthængende frugter – som f.eks. at sige farvel til manuel aflæsning og måleraflæsningskort. Det gør ikke kun business casen mere præcis, men også mere relevant for din forsyning og for de udfordringer, du står overfor. Prioriter og kvantificer Det første trin er at overveje dine udfordringer og de områder, hvor hyppige målerdata kan gøre en forskel for din forsyning. Er lækageovervågning det vigtigste for dig, eller er du mere optaget af på at nedbringe antallet af kundebesøg? Måske er dit overordnede mål enkel og effektiv måleraflæsning med mindst mulig administration. Trin to er at vurdere den værdi hvert område repræsenterer for dig ved at nedbryde det i delelementer. På den måde kan du udregne og sætte tal på det økonomiske potentiale, som automatisk måleraflæsning har inden for det bestemte område. For hvor meget koster et feltbesøg egentlig? Hvor meget vand mister du som følge af lækager? Og hvordan ville det påvirke dit distributionsnetværks levetid, hvis du kendte det optimale tryk? Sammenlagt viser svarene på de spørgsmål, hvor meget din forsyning ville vinde ved mere enkel måleraflæsning og hyppigere data. Med andre ord: Hvad er dine data egentlig værd for dig? Nedenfor kan du læse eksempler på nogle af de områder, hvor du kan høste håndgribelige fordele ved at udnytte dataene fra dine intelligente vandmålere.
Download PDF file
Cookie policy